Sejr Copenhagen er et slow fashion brand med det formål at kreere moderigtige designvarer, som holder hele livet, 
hvad enten det er en taske, en clutch eller en pung. 

Alle materialerne i vores produkter er nøje udvalgte og fremfor alt bæredygtige. Vores produkter er primært lavet af slidstærkt og fleksibelt læder fra fritgående kvæg i Andesbjergene, omkring 2500 meter over havets overflade. Skind fra denne type kvæg er kendt for at være af enestående kvalitet på grund af den kølige bjergluft, der blandt andet betyder, at kvæget ikke udsættes for insektbid. 

Vi har tidligere primært benyttet Columbiansk Vaqueta læder til produktion af vores tasker med for af lokalt vævet bomuld. Det er vegetabilsk og nænsomt garvet læder, men der anvendes krom i den allerførste del af konserveringsprocessen. Vi er derfor glade for, at det nu er muligt at udvikle en 100% vegetabilsk garvet Vaqueta læder, som er den eneste slags læder vi bruger nu og fremover. Foret er lokalt vævet genbrugsbomuld, og beslagene er støbt i genbrugsmessing. På de fleste af vores tasker er håndtagene lavet af vegetabilsk garvet saddellæder. Vi er dybt taknemmelige for denne udvikling af produktionsmetoderne for læder, da det understøtter vores mission om altid at gøre vores bedste for at gøre godt. 

Vores produkter er lavet af læder med åbne porrer, som gør at olien, der anvendes i behandlingen af materialet, trækker dybere ind og derved holder længere. Det styrker læderets holdbarhed og forstærker dets naturlige glød og tekstur. Da læder er et organisk materiale under konstant udvikling, er ikke to af vores produkter identiske. Og de forbliver unikke som de udvikler sig gennem tiden. 

Kollektionerne af accessories og mindre lædervarer er håndlavede på vores eget værksted i Danmark. De findes i et udvalg af nordiske skindmaterialer fra lakseskind, sælskind, rensdyrskind og eksotisk rokkeskind.